Om os

Velkommen til AswesayinDK

Her kan du læse lidt om, hvem vi er, og hvordan filan vi lige kom til verden. Kort sagt, er vi en forretning der bygger på sjove produkter ud fra en simpel og hyggelig humor. Alle vores produkter og designs laves fordi vi synes de er sjove og hyggelige, og du kan regne med, at du ikke finder samme illustrationer eller varer andre steder. Det er meget vigtigt for os, at du bliver glad for de ting du modtager fra os, og vi brænder for, at du får en god oplevelse med de ting du får tilsendt fra os. Derfor kan du også regne med, at kvaliteten spiller. Det vigtigste for os er, at du får noget fra os, som du bryder dig om, og derfor har vi også 30-dages fuld returret, hvis nu du skulle finde ud af, at produktet alligevel ikke lige var dig. Dog sker det utroligt sjældent, da vores kunder faktisk er rigtig glade for det vi sender til dem - hurra for dét!

Konceptet bag AswesayinDK

Konceptet er helt enkelt – sjove illustrationer med danske talemåder og ordsprog på t-shirts og plakater.

Hos AswesayinDK hylder vi det danske sprog, vores fjollede ordsprog og sære talemåder. Om så det ”man skal tage benene på nakken” eller der er ”ugler i mosen”, så kan det være det rene volapyk, vi egentlig går og siger – dét synes vi er sjovt! Derfor laver vi simple illustrationer i sort og hvid, hvor vi gør lidt grin med det danske sprog. Samtidig fungerer alle vores designs super godt både som en sjov t-shirt og lige så vel som et billede eller plakat du kan bruge til at gøre din indretning personlig og sjov. Det er simpelt, det er sjov, og det er lige sådan det er tænkt!

Hvordan startede det?

AswesayinDK startede som en sjov idé om at lære grafisk design og blev hurtigt til et lille hyggeprojekt, hvor der blev lavet sjove t-shirts til de nærmest i familien. Efter flere havde lagt mærke til de sjove designs og rost dem for at være sjove og anderledes kom ideen til at lave en lille simpel webshop, hvor man kunne få disse t-shirts. Sidenhen er konceptet blev pudset ind til hvad det er i dag: simple sort hvid illustrationer med danske ordsprog og talemåder på t-shirts og plakater.

Din oplevelse er vigtigst

Hvis vi nu skal være helt ærlige, så vil vi så gerne, at du får lyst til at fortælle andre om os, efter at have været herinde på hjemmesiden. Det får vi dig altså ikke til, ved at levere nogle dårlige ting, eller være nogle trælse typer. Skal vi i stedet ikke prøve med, at vi holder dét vi lover, hjælper dig når du har brug for det og selvfølgelig tager godt imod dig i telefonen, hvis du ringer?

Hele vores koncept er bygget på, at man skal have en god oplevelse. Vi har allesammen oplevet dårlige oplevelser online, og sådan vil vi ikke være. Vi bliver SÅ glade, når vi ser, du har lavet en ordre, og det sal du også mærke. Vi sender derfor altid dit produkt samme dag, giver dig 30-dages fuld returret og lægger selvfølgelig altid noget ekstra i pakken til dig her fra os.

Vi findes faktisk

Vi er bosiddende i Aarhus C. Vi har ikke fysisk butik, men du kan altid få lov at hente din ordre på adressen, hvis du vil spare fragten, eller komme forbi og prøve din t-shirt. Bare send en mail til info@aswesayin.dk eller ting på tlf. 28307099 i forvejen.

Vi tilbyder ikke noget, vi ikke selv ville elske!

Om det er en sjov t-shirt eller en plakat, så har vi ikke ting på webshoppen, vi ikke selv ville blive glade for. Det betyder også, at vi går meget op i kvaliteten, for vi kender godt følelsen af at modtage noget, og så er det bare ikke så godt, som man havde håbet og forventet. Dén følelse skal man ikke have, når man modtager noget fra AswesayinDK! Tværtimod er det vigtigt for os, at du bliver glad, når du modtager en pakke ind af døren. Den gode oplevelse stopper heller ikke, når du har betalt her på webshoppen - oplevelsen skal være god fra start og HELT til slut. Derfor er der altid ét eller andet ekstra med i pakken fra os, for at vise vores taknemmelighed for din ordre. Vi eksisterer kun fordi du gider at støtte os, og det er vi SÅ taknemmelige for - det skal du vide!

I samme forbindelse vil vi gerne love, at vi sender din ordre samme dag, som vi modtager den (lige meget hvornår) så du har den hurtigst muligt. Vi sender udelukkende med GLS, så vi kan stå inde for, at pakken bliver sikkert og hurtigt leveret til dig, og vores leveringstid er derfor på kun 1-2 dage i hverdagene, når vi har varen på lager.

Hvordan så med kvaliteten?

Og hvordan så med kvaliteten? Ja i forhold til vores t-shirts, så synes vi altså, at det er lidt vigtigt, at din t-shirt ikke kun ser flot ud før du vasker den første gang. Samtidig skal det gerne være dejligt at have den på, og sidst: Man må da gerne se lidt godt ud i den! Derfor er alle vores t-shirts og tryk i god kvalitet, så du får en t-shirt der både holder, sidder og spiller – også efter mange ture i vaskemaskinen. Se og læs også vores guide til, hvordan du bedst muligt vasker dine t-shirts. Vi har samme holdning til vores plakater, der ser rigtig godt ud og er printet på mat plakatpapir for at få det bedste udseende i ethvert lysindfald. Vi har prøvet mange forskellige typer af papir, og har derigennem fundet ud af, hvad der hvad det bedste til vores illustrationer, sort på hvidt.

Kun unikke og hjemmelavede illustrationer

Alle vores illustrationer er selvfølgelig 100% hjemmelavede, og vi sætter en ære i selv at finde på vores designs og give dem en kant. Det er derfor meget vigtigt for os, at vores streg kan kendes, så man ikke er i tvivl om, hvordan noget fra os ser ud. Alle de designs du ser på shoppen er derfor startet på papir med en blyant og derefter blevet lavet på computer, så de er som de ser ud i dag. Vi går op i vores illustrationer, og derfor går vi selvsagt også op i, at de ser godt ud på både vores plakater og t-shirts, når de bliver påtrykt. Du kan stole trygt på, at det ser perfekt ud, når vi sender det afsted mod dig - ellers havde vi ikke sendt det, for når dagen er omme, så sender vi ikke ting, vi ikke selv ville have hængende på væggen eller have på.

Vi håber meget, at du bliver glad for din pakke fra os - det er vores største ønske!

Se hvad vi har på shoppen

Nu har du læst lidt om, hvem vi er. Er det så ikke tid til at se, hvad vi har på shoppen? Vi tilføjer løbende nye designs og produkter til vores lager, så husk at holde øje løbende!